Mit navn er Katrine og jeg er 19 år. Jeg ser mit liv i billeder, så min blog vil være fyldt med dem. Der skal hele tiden ske noget nyt for mig, derfor er jeg ekstremt eventyrlysten.


Follow .



TUMBLR

TWITTER

GALLERI

FORMSPRING






Total Today Online



Frustreret as fuck!

Nu må galskaben ærligt talt gerne snart stoppe! Mit valgfag på gymnasiet er musik og det vil sige, at hvis musik bliver trukket i år skal jeg til eksamen i det. Vi er blevet delt ind i nogle analyse og sammenspilsgrupper allerede nu, så vi er klar hvis vi nu skal op i musik, og det er så her jeg virkeligt bare har lyst til at forsvinde væk fra den her verden. I sammenspillet er jeg blevet sat på at synge.. og ikke nok med det skal jeg synge en forfærdelig sang kaldet "et lysår". JEG GIDER JO IKKE SYNGE!!! Jeg er helt ærligt angst for at synge foran andre, og tanken om mine kammerater skal høre mig synge skræmmer livet halvt ud af mig :-(
Jeg fortalte min lærer hvordan jeg har det med det, og (irriterende underlig) som hun er sagde hun bare "jamen jeg nød sådan at høre dig synge da du sang for mig, så det har de andre også kun godt af at høre" (vi skulle ind og synge for hende individuelt i starten af året, så hun kunne høre vores stemmer). First of all, det var noget man skulle, ikke et valg! Second of all, hun var den ENESTE jeg skulle synge foran, og det var dælme da også stort for mig at synge foran en! And third of all, jeg er så skide usikker på mig selv og har altid været det! Jeg vil da gerne indrømme at folk ofte har fortalt mig at jeg godt kan synge, og jeg vil da heller ikke sige jeg ligefrem lyder dårligt, men om jeg så sang som Adele vil jeg aldrig tro nok på mig selv til at synge seriøst foran andre. Kan man kalde det en psykisk blokade? For jeg har meget svært med at tro mig selv, fordi jeg er bange for at skuffe andres forventninger eller dumme mig. Hvad vil folk så ikke lige tænke? Jeg tænker generelt alt for meget over, hvad andre tænker om mig, fordi jeg har taget alt lort folk har sagt om mig meget hårdt til mig, og jeg tager ting meget personligt og det har så smadret den glade pige med tilstrækkeligt nok selvværd fuldstændigt, og jeg vil nok altid komme til at leve omkring hvad andre tænker om mig.
Wow, dette indlæg tog en helt anden drejning end hvad var meningen, men det er nu rart at få det ud, da det fylder så kæmpe stor en del af min hverdag. Pointen er egentlig bare, at jeg virkeligt ikke har lyst til at synge til det skide sammenspil!!:-(


12. apr. 2012 @17.40

0 kommentarer




« ÆLDRE | NYERE»