Mit navn er Katrine og jeg er 19 år. Jeg ser mit liv i billeder, så min blog vil være fyldt med dem. Der skal hele tiden ske noget nyt for mig, derfor er jeg ekstremt eventyrlysten.


Follow .



TUMBLR

TWITTER

GALLERI

FORMSPRING






Total Today Online



DIY - Mobilholder

Jeg så tidligere i dag dette billede, og tænkte jeg ville lave det samme:


Dette er hvad du skal bruge:


En gammel pensel som gerne må bruges til lim, lim, en lighter (helst en større en af slagsen), en stor brugt flaske, en saks, en lineal, papir, gavepapir, maling mm. alt efter hvordan du ønsker den skal se ud (jeg har brugt origami papir fra Panduro hobby) og en tush.


Start med at klippe toppen af flasken, og derefter vask den helt ren for indholdet (kanterne behøver ikke være perfekte, det rettes senere)


Tag derefter din telefon (jeg brugte et cover da jeg tog billederne med min telefon) og mål ca. 3/4 af den. Holderen skal jo nødigt dække for telefonen, men den skal stadig sørge for, at den ikke falder ud.


Afmærk derefter dit mål hele vejen rundt, og tegn en streg der har den samme længde fra bunden af flasken hele vejen rundt.


Klip af hvor stregen er tegnet og lav en "hank" bagerst. Gør kanterne pæne evt. med en skalpel eller noget sandpapir hvis du virkeligt vil have det perfekt.


Lim herefter hele flasken til og lim dit papir på. Hvis du har valgt at male den skal den bare males efter dit valg.



Da jeg oplader min telefon i en stikdåse, som ligger på jorden, lavede jeg en hank, så holderen kan hænge på min radiator. Hvis du oplader din telefon i en stikkontakt der er over jorden, kan du lave et hul i hanken, som vist på det øverste billede.
Tænd din lighter og begynd at opvarme plastikken. Pas på med ikke at komme for tæt på plastikken, så begynder den bare at brænde. Når plastikken er blød kan du bøje den efter dit behov.


Nu er din holder færdig! Det er en utroligt billig løsning og det tager ikke lang tid at lave.


9. apr. 2012 @18.47

1 kommentarer




« ÆLDRE | NYERE»