Mit navn er Katrine og jeg er 19 år. Jeg ser mit liv i billeder, så min blog vil være fyldt med dem. Der skal hele tiden ske noget nyt for mig, derfor er jeg ekstremt eventyrlysten.


Follow .



TUMBLR

TWITTER

GALLERI

FORMSPRING






Total Today Online



Oh, I'm bad!

Jeg må virkeligt være verdens værste blogger! Jesus, jeg har jo ikke blogget i flere uger, og det har både været juleaften, nytårsaften og alt muligt..
Min ferie har været skøøøn! Jeg har for det meste bare været her hjemme for mig selv, hvilket jeg har det helt fint med. Faktisk vil jeg hellere det, end at være ude og sammen med folk hele tiden. Jeg er desværre også kommet til at holde lidt for meget af ferie nu, og jeg tror det bliver ret svært for mig at komme tilbage i skole, især når jeg er så skoletræt som jeg nu engang er. Gym er ikke ligefrem sjovt.
Min juleaften gik stille og roligt for sig. Min familie og jeg var ude hos min bedstemor og bedstefar, så for første gang var der er ikke 400 gaver og børneskrig, hvilket var ekstremt dejligt! Vi kunne åbne vores gaver stille og roligt, og alle fik set hinandens gaver. Her er det jeg fik:

Føntørrer fra René Fris, Epilator fra Braun, 2000 calorie dramatic look mascara fra Max Factor, sæbe til fodbad, hårstylingsprodukter, fodcreme og "agurke"maske, bodylotion fra Sebamed og hårkur + bodylotion fra Matas.

Sæson 1-3 af Desperate Housewives, alle sæsoner af Skins (bonen), Just Dance 3 og Brides Maids.

Strik cardigan fra Vero Moda, gavekort på 500 kr. til H&M, natbukser fra H&M, strømper fra H&M, nylonstrømper fra H&M, et ur og en løbejakke.

To kasser, ugle knager og en pyntescooter.

Og sidst men ikke mindst, en wester guitar med taske og tuner!!!

Det hele var lidt overvældende, da det kun er fra mine forældre. Pengene fra min familie har jeg gemt til et kamera. 
Min nytårsaften var ret fesen, lad os bare sige det sådan. Jeg begyndte at gøre mig klar omkring kl. 17:00, fordi jeg altid plejer at have stress på når jeg begynder en time før jeg skal afsted, så denne gang ville jeg være i god tid. Det skal jeg så også lige love for jeg var! Jeg regnede med at jeg ville blive hentet omkring kl. 20:00, og efter et par opringninger og en masse SMS'er til dem jeg skulle køre med, fik jeg endeligt fat på dem. På det tidspunkt var klokken nok omkring 19:00, og de havde hverken spist eller gjort sig klar, og de vidste heller ikke hvornår de ville komme og hente mig. Fair nok.. Men da klokken så blev 21:00 begyndte jeg at blive lidt utålmodig, og jeg kunne på det tidspunkt heller ikke få fat i dem. Da klokken blev 22:00 blev jeg hentet, og vi kørte ud til festen. 
Der var ikke rigtigt nogen nytårs stemning i mine øjne, og jeg blev på ingen måde fuld. Så kl. 1:00 var jeg egentlig klar til at tage hjem igen. Men taxaer kunne man i hvert fald ikke få fat i, og mine forældre kunne heller ikke komme og hente mig, fordi de havde drukket, så jeg blev til omkring kl. 3:30, og kom hjem og sov meget godt i min dejlige lille seng.

Nu er der kun 1 dag til jeg skal starte i skole igen, og jeg gider egentlig ikke helt. Jeg håber jeres ferie har været ligeså god som min, hvis ikke bedre, og at i er kommet godt ind i det nye år!:-)


2. jan. 2012 @16.41

0 kommentarer




« ÆLDRE | NYERE»